Vårfluer: Ordenen Trichoptera

v/Palle Jørum & Peter Wiberg-Larsen

Vårfluerne minder om sommerfugle og står dem udviklingshistorisk meget nær. De voksne vårfluer kendes på deres taglagte vinger, som er dækket af oftest fine hår - der er flest på forvingerne. Vingefarven varierer i sort, gråt, brunt eller gult. Hovedet er udstyret med et par lange trådformede antenner, hos nogle endda dobbelt så lange som kroppen. Munddelene er svagt udviklede, men benyttes hos en del arter til at "slikke" nektar eller honningdug. De voksne lever fra ca. 1 uge til flere måneder hos arter af familien Limnephilidae. Hos nogle arter foretager hannerne parringsflugt for et at tiltrække hunnerne, hos andre bruges bankesignaler, mens hunnerne hos fx. limnephiliderne udsender feromoner der lokker hannerne til.

Æggene lægges i enkeltvis eller i geleagtige klumper under vand på fx sten, grene eller vandplanter. Nogle lægger æggene på land nær vand. Larverne lever - på nær én rent landlevende art - i alle typer af ferskvand. Et par arter yngler endda i ret salt brakvand. Larverne har veludviklede ben - hos nogen stærkt specialiseret til fx at filtrere fødepartikler fra vandet. I bagenden findes et par supplerende par bagfødder med kroge. Bagkroppen er hos de fleste arter forsynet med rækker af trachégæller.

Larverne af de fleste arter bygger et bærbart hus, hvori de opholder sig. Formålet er primært at mindske risikoen for at blive ædt af rovdyr. Husene er meget kunstfærdigt lavet med stor variation i form og materialevalg (sandkorn, bladstykker, små kviste, eller af ren silke), og hver art bygger efter et nøje fastlagt opskrift. I alle tilfælde er byggematerialerne hæftet sammen af silke, som larven producerer i spytkirtler. En del arter bygger faste boliger (fx slyngede rør) på sten eller grenstykker, men hos én familie bygges intet hus overhovedet. Larverne hos flere familier laver net af silke i tilknytning til deres fastsiddende hus. I dette fanges forskelligt bytte (andre smådyr) eller filtreres mikroalger fra vandet. Vårfluelarvernes føde kan være af både vegetabilsk og animalsk art. Larven er udstyret med en række trachégæller langs kroppens sider. Forpupningen sker hos de husbyggende arter i huset, hos de øvrige i et særligt puppekammer, der kan være bygget af silke, sandskorn, eller småsten. Forud for klækningen bider puppen hul på huset og svømmer op til vandoverfladen, hvor det voksne insekt presser sig ud af puppehuden.

Der kendes 170 arter fra Danmark.