Græshopper, fårekyllinger og jordkrebs: Ordenen Orthoptera

v/Palle Jørum

De voksne insekter er kraftige, med oftest lange bagben, udviklet til spring. Forbrystet er stort. Med trådformede antenner. Forvingerne er tykkere og smallere end bagvingerne; hos de fleste arter dækker de hele bagkroppen i hvile. Flertallet er dårlige flyvere, og hos nogle er vingerne reducerede eller mangler helt. Græshopper og fårekyllinger er i stand til at synge ved at gnide forskellige kropsdele mod hinanden ("stridulation"); som oftest er det kun hannerne der synger.

Warning: Use of undefined constant sump3 - assumed 'sump3' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/c/3/c/entoweb.dk/httpd.www/def/orthoptera.php on line 10

Foto © Jan F. Rasmussen
Hos markgræshopperne (familien Acrididae) er antennerne forholdsvis korte, meget kortere end kroppen. Sangen frembringes ved at baglårene gnides mod forvingerne. Høreorganer findes på den forreste del af bagkroppens sider.

Warning: Use of undefined constant vortebider2 - assumed 'vortebider2' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/c/3/c/entoweb.dk/httpd.www/def/orthoptera.php on line 14

Foto © Michael Kavin
Hos løvgræshopperne (familien Tettigoniidae) og fårekyllingerne (familien Gryllidae) er antennerne lange, typisk længere end kroppen. De synger ved at gnide de inderste dele af forvingerne mod hinanden. Deres høreorganer sidder i forskinnebenene. Hos fårekyllingerne er bagbenene ikke så kraftigt udviklede som hos græshopperne.

Jordkrebsene lever underjordisk. Deres forben er udviklet til kraftige graveben. Forvingerne er korte, bagvingerne fuldt udviklede.

Nymfen ligner den voksne, vingerne er bare ikke fuldt udviklede.

I Danmark findes ca. 35 arter af græshopper, en enkelt fårekylling (indendørs) og en enkelt art af jordkrebs. Tidligere fandtes yderligere en art af fårekyllinger, markfårekylling, på Bornholm.