Årevingede - hvepse, bier og myrer: Ordenen Hymenoptera

v/Palle Jørum

Årevingede er insekter med fuldstændig forvandling og med munddele der er udviklet til kraftige bideredskaber, nogle har desuden udviklet en lang tunge, der bruges til at opsuge flydende føde. Typisk findes 2 par klare vinger, hvoraf forvingerne er de største. For- og bagvinger er holdt sammen af en række kroge, der sidder på forranden af bagvingen, og som griber fat om en ombøjet kant af forvingen. Hovedet er bredt og stærkt afsnøret fra forbrystet, hvilket giver stor bevægelighed.
Hunnerne er udstyret med en brod, der hos nogle grupper fungerer som et æglægningsredskab ("læggebrod"), mens den hos andre (gruppen Aculeata) er en giftbrod, der står i forbindelse med en giftkirtel og som bruges som forsvars- eller angrebsvåben.
Mange årevingede lever i højtudviklede samfund præget af stor specialisering. Bedst kendes det fra honningbier, myrer og hvepse. Hvert samfund omfatter 1-flere frugtbare hunner (dronninger), et antal hanner samt talrige sterile hunner (arbejdere).
Larverne er hos savhvepsene forsynet med ben og øjne, mens de hos de mere højtudviklede stilkhvepse er lemmeløse, blinde og blege maddiker. Før forpupningen spinder de fleste arters larver en kokon, hvori puppen ligger.

De årevingede inddeles i 2 underordener: Savhvepse (Symphyta) og stilkhvepse (Apocrita).

Underordenen savhvepse (Symphyta)
Omfatter træ- og bladhvepse. Disse kendes fra de øvrige hvepse på at de mangler "hvepsetalje", idet bagkroppen er bredt forbundet med brystet. Andre karakteristika er at hunnerne har en læggebrod og at larverne er udstyret med ben. Hos bladhvepsene (Tenthredinidae) har larverne desuden mindst 6 par gangvorter på bagkroppen (hos sommerfuglelarver findes maksimalt 5 par), og de lever oftest frit fremme på blade, som udgør deres føde. Larverne af træhvepsene (Siricidae) har ingen gangvorter; de lever i ved.

Underordenen stilkhvepse (Apocrita)
Omfatter de øvrige årevingede. De kendes umiddelbart på den karakteristiske stilk der forbinder den forreste og den bageste del af kroppen ("hvepsetalje"). Larverne er maddiker.

Galhvepse (Cynipidae) og snyltehvepse (Entomophaga) forenes i gruppen Parasitica. Hos disse er brodden en læggebrod. Galhvepse er små hvepse med sammentrykt bagkrop. De lægger æg i plantevæv der udvikles til karakteristiske galler omkring larven, der lever af plantevævet i gallen. Mange arter har en kompliceret livscyklus med et skifte mellem kønnede og parthenogenetiske generationer. Snyltehvepsene udgør en af de allerstørste grupper blandt de årevingede og blandt insekterne i det hele taget. De fleste er meget små, men enkelte opnår betydelig størrelse. De voksne er slanke hvepse med lange ben og lange antenner med mange led. Hunnerne lægger æg i værten - oftest et andet insekt - og larven lever så af værtens indre dele.

Aculeata er betegnelsen for den gruppe af hvepse, der er udstyret med en giftbrod. Hertil hører velkendte grupper som gravehvepse (Sphecidae), egentlige hvepse eller gedehamse (Vespidae), myrer (Formicidae) og bier (flere familier, bl.a. Apidae). Gravehvepse er enlige hvepse, der lever af andre insekter eller edderkopper, som lammes eller dræbes ved stik af giftbrodden. Byttet anbringes i et rør, der hos de fleste arter anlægges i jorden, og tjener som føde for larverne.

Warning: Use of undefined constant Dsylvestris1 - assumed 'Dsylvestris1' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/c/3/c/entoweb.dk/httpd.www/def/hymenoptera.php on line 23

Foto © Kent Runge Poulsen
Gedehamse - eller egentlige hvepse kendes på at forvingerne er foldet på langs, så det meste af bagkroppen kan ses fra oven. Antennerne er knæbøjede. De fleste arter lever i énårige samfund, der hvert år grundlægges af en befrugtet dronning, der har overvintret. Reden bygges af papir, fremstillet af træ. De voksne lever af nektar og andet sødt, mens larverne opfodres med insekter indsamlet af arbejderne.

Myrer kendes på den lange tynde stilk på bagkroppen; den består af 1 eller 2 led. Antenner er knæbøjede. Myrerne danner flerårige samfund med vingede dronninger,og hanner, uvingede arbejdere. Hos en del arter mangler giftbrodden, men den tilhørende giftkirtel findes, og giften sprøjtes ud af bagenden. Føden består i reglen af en blanding af vegetabilske og animalske produkter - bladlusekskrementer ("honningdug") eftertragtes af mange myrer.

Bier er oftest stærkt behårede insekter. De lever af pollen og nektar, og bagbenene er flade og brede og ofte med randhår der danner en "kurv" hvori den indsamlede pollen transporteres. Mange bier er enlige og anlægger deres reder i jord. Humlebier danner énårige samfund, mens honningbiens samfund er flerårige.

Det anslås at der i Danmark lever ca. 5000 arter af Hymenopterer, men mange grupper er dårligt undersøgt, så tallet er behæftet med betydelig usikkerhed.