Næbmundede: Ordenen Hemiptera

v/Palle Jørum

Karakteristisk for arterne i denne orden er at deres munddele er udformet som en lang, spids kanylelignende "snabel", som bruges til at stikke i den værtsplante eller det byttedyr, som arterne lever af, for derefter at fungere som sugerør, hvorigennem plante- eller dyresaft opsuges. Når den ikke er i brug, ligger snabelen på undersiden af hovedet og brystet. Nymferne ligner de voksne insekter, men har ufuldstændigt udviklede vinger.

Warning: Use of undefined constant stribe - assumed 'stribe' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/c/3/c/entoweb.dk/httpd.www/def/hemiptera.php on line 9

Foto © Jan Boe Runge
Hos tægerne (underordenen Heteroptera) er forvingerne udformet som "halvdækvinger", med en tyk, læderagtig indre del og en tynd, hindeagtig ydre del. Bagvingerne er tynde, klare flyvevinger. I hvile ligger vingerne fladt hen over ryggen, så forvingerne skjuler bagvingerne. De to forvingers hindeagtige spids ligger hen over hinanden, og fortil på ryggen, mellem de to forvingers basis, findes en oftest stor trekantet plade (scutellum). Antenerne er trådformede og består af højst 5 led; hos flertallet af arter er de ret lange. De fleste tæger er landdyr, men en del arter lever i ferskvand - fx ryg- og bugsvømmere. Nogle arter er vegetarer, andre er rovdyr. - I Danmark findes ca. 500 arter af tæger.

Hos cikaderne (underordenen Auchenorrhyncha) er forvingerne hos vore hjemlige arter oftest udformet som ret tykke, farvede dækvinger, der ligger taglagte hen over bagkroppen og skjuler de klare flyvevinger. Hos sangcikaderne, der lever under varmere himmelstrøg, er også forvingerne klare flyvevinger. Antennerne er ganske korte, med en endestillet børste. Cikader lever af at suge plantesaft. - Ca. 300 arter af cikader kendes fra Danmark.

Bladlus (underordenen Sternorrhyncha; Aphidioidea) er små insekter med en nærmest pæreformet kropsform. Bagkroppen er bagtil oftest udstyret med et par "horn", rygrørene, hvorigennem der udstilles et voksagtigt forsvarsstof. Vingerne er klare flyvevinger, som regel tagstillede i hvile; ofte er dyrene dog vingeløse. Livscyklus hos bladlus er kompliceret, ofte med et skifte mellem rent hunlige generationer, der forplanter sig ved parthenogenese, og generationer med sædvanlig kønnet formering. Bladlusene suger plantesaft og udskiller sukkerholdige ekskrementer ("honningdug"), som tiltrækker myrer m.fl. Mange arter har et obligatorisk skifte mellem forskellige værtsplanter. - Af bladlus kendes ca. 450 arter fra Danmark.