Biller: Ordenen Coleoptera

v/Palle Jørum

Biller kendes på at deres forvinger er omdannet til uigennemsigtige, oftest hårde dækvinger, der i hvile skjuler de klare flyvevinger og dækker den bageste del af brystet og bagkroppen som et skjold. Hos nogle grupper (bl.a. hos rovbillerne) er dækvingerne stærkt forkortede, og hos en del er flyvevingerne reducerede eller mangler helt. Billerne har bidende munddele, med kraftige kindbakker. Med hensyn antennernes bygning og benenes form er der betydelig variation, ligesom der er stor forskel på ernæringsbiologien, livscyklus og valg af levested familierne imellem.

Warning: Use of undefined constant Carabus - assumed 'Carabus' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/c/3/c/entoweb.dk/httpd.www/def/coleoptera.php on line 8

Foto © Jan Boe Runge
Larverne er hos mange familier slanke, adrette, med veludviklede ben og stort hoved. Hos andre er kroppen mere plump og benene reducerede eller helt manglende. Puppen er en "fri" puppe.

Billerne udgør på verdensplan den største af alle dyregrupper med over 300.000 beskrevne arter. De opdeles i flere underordener, hvoraf 3 er repræsenteret ved danske arter.

Underordenen Myxopgaha
Hertil kun en enkelt dansk art, Microsporus acaroides, der er en lille, uanselig art, som lever på fugtig bund.

Underordenen Adephaga
Hertil hører løbebiller (Carabidae), vandkalve (Dytiscidae), vandtrædere (Haliplidae), vandgravere (Noteridae) og hvirvlere (Gyrinidae). Løbebiller er slanke dyr med lange, kraftige ben og lange, trådformede antenner. De er knyttet til jordoverfladen, de fleste er rovdyr, en del arter lever dog helt eller delvis af plantekost. Vandkalve og hvirvlere er vanddyr, der lever i stillestående eller rindende ferskvand - enkelte arter i brakvand. Vandkalvene er fortrinlige svømmere, der "ror" af sted med deres kraftige bagben. Hvirvlerne er tilpasset livet i vandhinden, hvor de svømmer omkring i lynhurtige, cirkelformede bevægelser. Begge grupper er rovdyr.

Underordenen Polyphaga
Hertil hører alle andre billefamilier. Her gives kun nogle få eksempler:
Rovbillerne (Staphylinidae) kendes på deres forkortede dækvinger. De er oftest langstrakte, slanke dyr med lange ben og antenner. De fleste er rovdyr.
Ådselbiller (Silphidae) har oftest en mere affladet og kompakt krop med kølleformede antenner. De fleste lever af ådsler, de velkendte ådselgravere nedgraver ådsler af småpattedyr og fugle.
Vandkærer (flere familier, bl.a. Hydrophilidae) lever i vand eller på fugtige steder på land - en del lever i frisk gødning. Antennerne er korte, kølleformede. De voksne er planteædere, mens larverne af flere arter er rovdyr.
Warning: Use of undefined constant kardinalbille - assumed 'kardinalbille' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/c/3/c/entoweb.dk/httpd.www/def/coleoptera.php on line 23

Foto © Jan Boe Runge
Torbister (flere familier) er ofte store, hvælvede biller. Antennerne er knæbøjede og de yderste led er på indersiden forsynet med bladformede forlængelser ("bladkølle"). Til familien hører store spektakulære arter som eghjort, skarnbasser, guldbasser og oldenborrer. Mange torbister udvikles i trøsket ved, andre lever i gødning, og atter andre er planteædere. Udviklingen ofte flerårig.
Ildfluer (Lampyridae). Familien har kun 2 danske repræsentanter, bl.a. sankthansorm (Lampyris noctiluca). Ildfluer er i stand til at udsende lys; hos sankthansormen findes lysorganerne på undersiden af bagkroppen. Evnen til at udsende lys er hos sankthansormen til stede i alle udviklingsstadier, men er særligt veludviklet hos den vingeløse hun, der bruger lyset til at lokke hanner til sig.
Træbukke (Cerambycidae) er langstrakte, slanke biller med lange ben og antenner, ofte med flotte farver og former. Larverne lever i ved, de voksne findes ofte på blomster.
Bladbiller (Chrysomelidae) er gennemgående stærkt hvælvede med afrundet kropsform, ofte med prægtige farver; antennerne er trådformede eller svagt fortykkede i enden. Planteædere.
Snudebiller (flere familier) kendes på at hovedet er forlænget til en kortere eller længere snude, hvor munddelene findes på snudens spids. De er planteædere, nogle yngler i ved.