Edderkopper: Ordenen Araneae

v/Ole Gudik Sørensen

Hos edderkopperne er kroppen opdelt i en forkrop og en bagkrop. Forkroppen er forsynet med 8 ben, 2 "kæber" med giftkrog og giftkirtler samt et par palper, hvor hannernes er omdannet til parringsorganer. Bagkroppen er forsynet med spindevorter og spindekirtler. Hunnernes kønsåbning er ofte forsynet med en sclerotiseret plade, epigynet.

Ederkopperne har sugemund, og kan derfor kun æde flydende føde med ganske små faste partikler.

Warning: Use of undefined constant Argiope - assumed 'Argiope' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/c/3/c/entoweb.dk/httpd.www/def/araneae.php on line 11

Foto © Nikolaj Scharff
Hvepseedderkop(Argiope bruennichi).
Bemærk den lille han til højre for den store hun.
Edderkopperne benytter deres spind som sikringstråd og brotråd, som beskyttelse af æg, som foring eller dannelse af rede og - for mange arters vedkommende - som opbygning af fangstnet. Sikringstråden hæftes til underlaget med korte mellemrum.Brotråd dannes ved, at edderkoppen udspyr en tråd, der med luftstrømme kan ramme f. eks. en gren og hæfte sig på den. På en dugget morgen kan man følge edderkoppernes vandring på bark og fra gren til gren.

Mange tror, at hannen bliver ædt af hunnen efter parringen, men det er kun delvist rigtigt, for hannerne har forskellige metoder til at undgå dette. Krabbeedderkopperne løber et par gange rundt om hunnen, så hendes fødder bliver låst fast af sikringstråden, og f. eks. Korsedderkoppens han lader sig falde i en sikringstråd, hvis hunnen udviser aggressiv adfærd. Så selvom hannerne normalt ikke tager føde til sig efter de er kønsmodne, får de chancen for en ekstra parring før de dør.

Vi kender ca. 530 arter fra Danmark, men der findes stadig ny arter. Edderkopperne omfatter 3 underordener med ca. 110 familier, hvoraf 35 er repræsenteret i Danmark.

Warning: Use of undefined constant Atypus_affinis - assumed 'Atypus_affinis' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/c/3/c/entoweb.dk/httpd.www/def/araneae.php on line 21

Foto © Tamas Szuts
Tapserfugleedderkop på den overfladiske del af spinderøret
Af fugleedderkopper er kun fundet én art i Danmark, tapetseredderkoppen (Atypidae) på 15-20 mm. Den var troet uddød i Danmark i 1920 da dens sidste kendte forekomst var blevet ødelagt ved et vejarbejde. Den blev tilfældigt genfundet i 1994, og fornyet eftersøgning har siden resulteret i fund af ca. 20 områder spredt i landet og med op til 5000 individer pr. område. Tapetseredderkoppen lever på solrige områder, hvor den graver et 30-50 cm dybt rør, som den forer med et spind, der som en pose rager ca. 10 cm ud af røret. Posen er dækket med jordpartikler, og vanskelig at finde. Når f. eks. en bille kravler over posen slår edderkoppen giftkrogene gennem posens væg, flår væggen op, og trækker billen ind i røret, der repareres med nyt spind.

Warning: Use of undefined constant LINYPHIIDAE - assumed 'LINYPHIIDAE' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/c/3/c/entoweb.dk/httpd.www/def/araneae.php on line 28

Foto © Tamas Szuts
En af de store tæppespindere (Donacochara), ca. 4 mm.
Af de ordinære edderkopper er tæppespinderne (Linyphiderne) den absolut største danske familie med ca. 220 arter hvoraf de fleste hører til de 1-3 mm lange "Lykkeedderkopper" hvis små tæppespind kan ses i græsplænen på en dugvåd morgen. Enkelte arter kan i visse naturtyper forekomme med 1000 individer pr. kvm. og i løvfaldet i en bøgeskov vil der normalt leve over 200 individer pr. kvm. Højere oppe kan der leve måske 200 mere. Tæppespinderne lever på undersiden af nettet, og fanger byttet ved at slå giftkrogene gennem dette og trække byttet ned. Nettet bliver løbende vedligeholdt og er over nettet ofte forsynet med et netværk af tråde, der kan få flyvende insekter til at styrte ned. Mange arters hanner har store udvækster på hovedet.

Warning: Use of undefined constant Nuctenea - assumed 'Nuctenea' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/c/3/c/entoweb.dk/httpd.www/def/araneae.php on line 35

Foto © Tamas Szuts
Flad hjulspinder (Nuctenea), en nær slægtning til korsedderkoppen.
Hjulspinderne (Araneidae) varierer i størrelse fra den 15 mm store Hvepseedderkop, der spinder et net i højt græs lige over jorden og med en diameter på 50 cm, til de små grønne agurkehjulspindere på 4-5 mm, der spinder et net henover bøgebladenes krumning.

Nettet består af randtråde, der er hæftet til omgivelserne, radier, der samles i navet næsten midt i nettet, samt klæbrige spiraltråde. Radier og spiraltråde nedbrydes hver nat, og et nyt net opbygges mellem de gamle randtråde. De gamle tråde er stærkt proteinrige og samles til en lille kugle, der opløses og ædes.

Flere andre familier bygger hjulspind, blandt andet de meget langbenede stavedderkopper (Tetragnatidae), hvor nettene kan kendes på, at trådene i navet afbides, så der fremkommer et lille hul, hvor edderkoppen sidder på vagt.

Kugleedderkopperne (Theridiidae) er gennemgående ret små, 2-5 mm. De spinder et knytnævestort net af tråde på kryds og tværs, ofte med en rede med ægsæk midt i nettet. Når ungerne kommer frem fodres de af hunnen, der gylper flydende foder op, og efterhånden som de vokser til, deltager de i udsugningen af moderens bytte. Nogle arter spinder lodrette tråde med limkugler ned til terræn. Insekter, der rammer disse, får tråden til at briste og løftes lidt op på grund af trådens spænding og derfor ikke har mange muligheder for at frigøre sig. En meget almindelig art er Perleedderkoppen med hvid bagkrop og grønlige ben. Den findes i varianter med en eller to røde striber på langs af bagkroppen.

Tragtspinderne (Agelenidae) spinder de store tæpper man ser i hvert eneste haveskur, men i mindre format også i naturen. Nettet er i kanten forsynet med en tragt hvor edderkoppen sidder på lur og samtidigt har en flugtvej. De store husedderkopper (Tegenaria) er hanner, der i yngletiden forvilder sig indendørs på jagt efter hunner.

Warning: Use of undefined constant TROCHOSA - assumed 'TROCHOSA' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/c/3/c/entoweb.dk/httpd.www/def/araneae.php on line 52

Foto © Tamas Szuts
Bjørneedderkop (Trochosa), ca. 12mm.
Jagtedderkopperne (Lycosidae) er kendt af alle, der har fulgt livet i skovbund, mark og have. De er en stor og forskelligartet familie. I den største af slægterne (Pardosa) bærer hunnen rundt på sin ægkokon, der er fastgjort til spindevorterne. Når æggene er klækket, kravler ungerne op på hunnen, hvor de bæres rundt et par uger, og deltager i hunnens måltider. I andre slægter graver hunnen en jordhule, hvor hun opholder sig med sine æg.

Rovedderkopperne (Pisauridae) jager tilsvarende på eller nær terræn. Hannerne fanger og indspinder en flue før parringen, der først indledes når hunnen har modtaget fluen. Hunnen bærer omkring med ægsækken og spinder før klækningen et 10-15 cm stort telt - ammenettet - hvor klækningen foregår, mens hunnen holder vagt mod snyltefluer og -hvepse på nettets yderside.

Warning: Use of undefined constant CLUBIONA - assumed 'CLUBIONA' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/c/3/c/entoweb.dk/httpd.www/def/araneae.php on line 63

Foto © Tamas Szuts
Sækspinder (Clubiona) på blad af Tagrør.
Af andre jagende edderkopper findes de gulbrune sækspindere (Clubionidae), der laver et skjul ved at bøje et græsstrå rundt, og spinde kanterne til, eller blot lave en sæk på et stort blad. Museedderkopperne (Gnaphosidae) er mørkere natjagere, der laver skjul og ægspind under sten. En af de almindelige museedderkopper træffes tit indendørs. Den virker mere kompakt og har meget kortere ben end de egentlige husedderkopper.

Warning: Use of undefined constant PHILODROMIDAE - assumed 'PHILODROMIDAE' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/c/3/c/entoweb.dk/httpd.www/def/araneae.php on line 68

Foto © Tamas Szuts
Løbekrabbeedderkopper (Philodromidae), parringsspil.
Warning: Use of undefined constant Thomisidae - assumed 'Thomisidae' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/c/3/c/entoweb.dk/httpd.www/def/araneae.php on line 72

Foto © Tamas Szuts
Kamæleonedderkop (Misumena), ca 10 mm.
Krabbeedderkopper (Thomisidae) ligger på lur, og fanger byttet med de to forreste benpar, der er lange, kraftige og stærkt tornbesatte. I modsætning til andre edderkopper tygger krabbeedderkopperne ikke byttet til en uformelig klump under udsugningen, men udsuger byttet gennem et lille hul i et f.eks. ben.

Warning: Use of undefined constant Heliphanus - assumed 'Heliphanus' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/c/3/c/entoweb.dk/httpd.www/def/araneae.php on line 79

Foto © Tamas Szuts
Springedderkop (Heliophanus) han.
Bemærk de store forreste øjne.
Warning: Use of undefined constant Pholcidae - assumed 'Pholcidae' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/c/3/c/entoweb.dk/httpd.www/def/araneae.php on line 83

Foto © Tamas Szuts
Mejeredderkop (Pholcus), han.
Springedderkopperne (Salticidae) sniger sig ind på byttet og overmander det ved et spring på nogle få cm. Ofte ser man den 6 mm lange zebraedderkop, på solbeskinnede mure og plankeværker. I forbindelse med pardannelsen udfører hannerne sideværts dansebevægelser og vifter med palperne, der på nogle arter kan være stærkt farvede.

Udover de nævnte findes der mange mindre familier, som de langbenede mejeredderkopper (Pholcidae), der stammer fra Sydeuropa, men som efter et halvt hundrede års chartertrafik nu findes i næsten alle danske hjem. Eller de ca. 3 mm lange piratedderkopper (Mimetidae), der klimprer på en tråd i de store hjulspind, og med et hurtigvirkende giftbid i en fod dræber den måske 5 gange større netejer når den kommer farende efter det forventede bytte. Eller spytteedderkoppen (Scytodidae), hvor giften er omdannet til en gummiagtig væske, der i zig-zak sprøjtes over byttet, og fastholder det.